Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinhos vilde krav til 1,4 milliarder: Kræver to verdensstjerner til Real Madrid

29.05.2026 Kl. 21:47

Vil du være først med rygterne, transfers og historierne alle taler om? Vælg PLBOLD som nyhedsleverandør på Google – så går du ikke glip af noget.

Efter endnu en skuffende, trofæløs sæson har klubpræsident Florentino Perez foretaget en radikal udrensning, og nu afslører topjournalisten David Ornstein, at en af fodboldhistoriens mest karismatiske trænere gør et sensationelt comeback.

Real Madrid har officielt fyret cheftræner Álvaro Arbeloa efter blot fem måneder i sædet. Den 43-ÅRIGE spanske træner overtog tøjlerne efter Xabi Alonsos pludselige afsked i januar, men Perez mistede fuldstændig tålmodigheden efter en sæson, der udover manglende titler var præget af et omklædningsrum i total nedsmeltning.

Spanske medier beretter om regulære slagsmål og voldsomme interne stridigheder, hvor profiler som Aurélien Tchouaméni, Federico Valverde, Antonio Rüdiger og superstjernen Kylian Mbappé har været involveret i voldsomme sammenstød med hinanden og trænerstaben.

For at bringe trofæerne tilbage til Bernabéu har Perez truffet en radikal beslutning: Han henter Jose Mourinho tilbage.

Den utroligt troværdige The Athletic-journalist, David Ornstein, bekræfter fredag, at den 63-årige portugiser allerede har underskrevet sin nye kontrakt med Real Madrid, hvilket betyder, at han forlader Benfica øjeblikkeligt. Mourinho vender dermed tilbage til den spanske hovedstad 13 år efter sit seneste stormfulde kapitel i klubben. Den nye aftale løber i to år med option på yderligere 12 måneder.

Ansættelsen forventes at blive officielt offentliggjort umiddelbart efter det kommende præsidentvalg den 7. juni, hvor Perez kæmper for at holde udfordreren Enrique Riquelme fra porten.

Milliard-mysteriet: Vil hente to af Europas absolut største stjerner

Mourinhos genkomst bliver dog langt fra en stille affære. Ifølge den store og velinformerede spanske radiostation COPE, har Perez og Mourinho allerede lagt en astronomisk transferplan for sommeren, der skal bringe to verdensstjerner til klubben.

Førsteprioriteten er den 21-årige portugisiske midtbanekomet João Neves fra Paris Saint-Germain. På trods af en officiel pris på svimlende 110 millioner euro, cirka 820 millioner danske kroner, presser superagenten Jorge Mendes på i kulissen for at tvinge handlen igennem.

Real Madrid har desuden rettet kikkerten mod Manchester Citys Ballon d’Or-vinder Rodri, men de engelske mestre nægter pure at sælge deres absolutte omdrejningspunkt.

Forsvarsklippe på plads

Klubbens primære transfermål i forsvaret er i stedet Inter Milans italienske forsvarsgeneral Alessandro Bastoni. Ifølge spanske kilder har Mourinho personligt ringet til den 27-årige italiener og overbevist ham om et skifte til Bernabéu som den langsigtede arvtager for David Alaba og Antonio Rüdiger.

Bastoni vurderes at koste i omegnen af 75 millioner euro (560 millioner danske kroner), og han skulle være ekstremt tændt på at rykke til det nye Real Madrid-projekt under “The Special One”.

LÆS OGSÅ: Arsenal-stjerne bekræfter drømmetransfer

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce