Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinhos humør reddet: Fire spillere forkorter ferien

01.08.2018 Kl. 08:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mourinho har flere gange opfordret Manchester Uniteds VM-spillere til at forkorte deres ferie og vende hjem før tid for at hjælpe klubben, og nødsignalet ser ud til at have båret frugt.

Romelu Lukaku, Marcus Rashford, Phil Jones og Victor Lindelöf vender nemlig tidligere hjem og begynder at træne med pre-season truppen, når denne vender tilbage til Storbritannien.

Det skriver Manchester United på sin officielle hjemmeside.

Kvartetten var alle involveret i VM-slutspillet, men selvom de sagtens kunne være blevet væk i yderligere tre dage, har spillerne altså besluttet sig for at komme tilbage før tid.

Til stor ros fra Mourinho, som dog også kommer med en stikpille til de spillere, som valgte et par dages ekstra ferie frem fra holdkammeraterne og sæsonforberedelserne.

–  Det er en fantastisk holdånd, vi har i størstedelen af spillerne – jeg gentager: I størstedelen af spillerne har vi fantastisk holdånd, sagde Mourinho efter sejren over Real Madrid i pre-season.  

Annonce