Mourinhos første dag er slut: 10 timer på kontoret
José Mourinho mødte ind tidligt mandag morgen og har hele dagen arbejdet på Manchester Uniteds træningsanlæg.
Portugiseren gør sig klar til en stor sæson i United, hvor han skal føre nye ideer ud i livet for spillerne og sætte sit præg på et mandskab, der har underpræsteret over flere sæsoner.
Mandag brugte Mourinho hele 10 timer på Carrington, hvor han primært sad på sit kontor og planlagde de kommende uger for Manchester United-mandskabet. Dette involerer hovedsageligt træningen, taktisk og ideologisk, der skal tegne den nye spillestil på Old Trafford.
Efter en lang dag vendte José Mourinho mandag aften tilbage til sit hotel, The Lowry Hotel. Et femstjernet hotel i midten af Manchester, hvor han bor indtil han og familien finder et hus, hvor de kan slå sig ned mere permanent i det nordvestlige England.
Mourinho og United-holdet har deres første kamp sammen den 22. juli, når man møder Borussia Dortmund i Kina. Tre dage senere møder man så Pep Guardiola og Manchester City.
Tirsdag klokken 12:00 holder José Mourinho pressekonference for første gang som manager på Old Trafford.
Mourinho ankom således til Manchester mandag morgen, hvilket han annoncerede via sin Instagram-profil: