Mourinho: Vil ikke vinde Europa League
Chelsea-manager José Mourinho er ikke interesseret i at vinde Europa League og fortæller, at Chelseas seneste sæson i Europa ikke var god nok.
Chelsea vandt Europa League i maj under den tidligere manager Rafael Benítez, men at vinde Europa League ville blot være en skuffelse i José Mourinhos øjne.
– Chelseas præstation i Europa sidste sæson var ikke god nok. Jeg vil ikke vinde Europa League. Hvis jeg vandt den, ville jeg være skuffet, for jeg er ikke interesseret i at spille i den turnering. Jeg vil ikke have, at mine spillere føler, at det er deres turnering, for det er det ikke, siger portugiseren til BBC.
Mourinho har prøvet at vinde turneringen før (under navnet UEFA Cup) med Porto i 2003. Siden har han vundet Champions League i 2004 og 2012 med henholdsvis Porto og Inter.