Mourinho vil ikke sælge Luiz
Hverken Mourinho eller Abramovich har intentioner om at sælge deres centrale forsvarsspiller, David Luiz. Måske Barcelona nu retter blikket mod danske Daniel Agger.
Jose Mourinho forsøger at gøre det klart for Barcelona, at David Luiz ikke er til salg. Alligevel forsøger Barcelona nu at overtale Chelsea, med et forslag om et bud på hele £45m for den brasilianske landsholdsspiller.
– Han har stor selvtillid og selvværd for tiden, især når han skal føre bolden frem fra forsvaret, udtaler Mourinho om David Luiz.
Medmindre Barcelona kommer med et vanvittigt tilbud, vil Chelsea ikke engang overveje tanken om at sælge David Luiz. Eftersom Barcelona ikke ønsker at bruge store summer af penge, efter købet af Neymar, er et David Luiz skifte usandsynligt.
På onsdag spiller Chelsea en venskabskamp mod Real Madrid, klubben som Mourinho forlod tidligere på denne sommer.