Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho vil have stjerne til at droppe Premier League

11.12.2024 Kl. 12:53

José Mourinho har givet et offentligt råd til en af sommerens store stjerner ved EM. 

Den portugisiske træner er til daglig tilknyttet Fenerbahce i Tyrkiet. Naturligt nok følger han dog med i de store ligaer og turneringer alligevel. 

Han så derfor også sommerens EM-slutrunde, hvor han blev meget begejstret for en spiller hos Spanien. 

Det var Athletic Bilbao-spilleren Nico Williams, som han kastede sin kærlighed over. 

– Nico er vidunderlig. Ved seneste EM talte alle om Yamal, Yamal, Yamal, som åbenlyst er en fantastisk ung spiller. 

– Personligt foretrækker jeg Nico. Han er en fantastisk fodboldspiller. Man kan ikke forestille sig, at en tyrkisk klub kan hente ham, siger Mourinho ifølge London Evening Standard

Nej, det har han nok helt ret i. Til gengæld er den spanske kantspiller blevet rygtet til engelsk fodbold et stykke tid. 

Både Arsenal og Manchester City er blevet sat i forbindelse med den dygtige landsholdsspiller. Står det til Mourinho, skal han dog ikke vælge Premier League. 

– Jeg håber, han ender i Real Madrid, siger cheftræneren. 

Læs også: United har stort problem med Rashford

For nylig udtalte Manchester City-stjernen Rodri, at han gerne vil have Williams til Manchester-klubben. 

Den 22-årige midtbanespiller har kontrakt har kontrakt med Athletic Bilbao til sommeren 2027.

Seneste nyt

Annonce
Annonce