Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho vil have modstand til sine spillere

16.07.2016 Kl. 13:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lørdag spiller Manchester United klubbens første kamp med Jose Mourinho som manager, når 'De Røde Djævle' møder Championship-klubben, Wigan.

To af portugiserens indkøb denne sommer, Eric Bailly og Henrikh Mkhitaryan, er med fra start til opgøret, mens Luke Shaw, som brækkede benet i september, gør comeback.

United må betragtes som store favoritter til opgøret, selvom det endnu er tidligt i forberedelserne til den kommende sæson, men Mourinho ser vigtighed i kampe som disse.

– Jeg vil have dem til at spille. Jeg vil have dem til at træne mod andre, ikke deres venner, men mod rigtig modstand. Det er det, jeg vil have, siger han til MUTV inden opgøret og tilføjer:

– Jeg vil spille med 11 spillere i første halvleg, og herefter vil jeg lave syv udskiftninger i pausen. Jeg vil ikke lave 11, fordi jeg gerne vil beholde tre eller fire spillere på banen resten af kampen.

Sam Johnstone, Timothy Fosu-Mensah, Daley Blind, Michael Carrick, Ander Herrera, Jesse Lingard, Memphis Depay og James Wilson udgør resten af Mourinhos startopstilling til opgøret.

Annonce