Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Vi har brug for 'seriemestre'

29.09.2015 Kl. 07:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De forsvarende mestre fra Chelsea underpræsterer i øjeblikket, og chef Jose Mourinho leder efter svar. Chelsea kom tilbage fra 0-2 og fik 2-2 i weekenden imod Newcastle, men det sparede ikke spillerne for en skideballe. Mourinho fortalte efterfølgende, at han ville have skiftet seks spillere ud i pausen, hvis han kunne.

Mourinho oplever i øjeblikket en flok spillere, som virker mætte efter sidste sæsons mesterskab, men portugiseren er desperat efter finde de serievindere, som kan give ham trofæer hvert år – eller i det mindste prøve.

– Der er to typer af mestre. Der er mestre, som vinder noget, og der er mange af dem, men der er andre, som igennem deres karriere vinder en, to, tre, fire, fem, 10 eller 20 titler. I den her klub har vi 25 mestre fra sidste år, men hvor mange seriemestre har vi? John Terry, John Obi Mikel og Branislav Ivanovic er seriemestre. Næsten hver sæson har de noget at komme med. Men hvor mange seriemestre har vi? Og det er pointen. Sidste år var vi mestre, men for mig handler det om, hvor mange seriemestre vi er, fortæller Mourinho ifølge Telegraph.

– Vi skal ikke lære, hvordan man spiller fodbold. Vi skal lære, hvordan vi bliver konsistente igen. Det er tydeligvis et attitudeproblem for nogle af spillerne. Når spillerne er ustabile med hensyn til motivation og forpligtelse, så kommer du til at betale.

– Hvis vi bliver nummer to eller tre i år, men kæmper hvert minut af hver kamp, og nogle ender med at have to point mere end os, så er vi ikke gået fra mestre til tabere. Slet ikke. Jeg kan sige, at jeg mentalt er en seriemester. Jeg kan gå fem eller 10 år uden at vinde en titel, men jeg vil stadig være en seriemester i min tilgang og min attitude.

Chelsea skal rette op på den skuffende Premier League-start på lørdag, hvor Southampton kommer til Stamford Bridge.

Annonce