Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Vi græder ikke over skader

22.10.2014 Kl. 07:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea har en svær kamp i weekenden, når de gæster Manchester United på Old Trafford – og det kan blive uden flere angrebsprofiler. 

José Mourinho ønsker dog ikke sympati blot fordi, at Loïc Rémy og Diego Costa er fraværende med skadesproblemer. Og han vil heller ikke tale om Manchester United. 

– I morgen (i dag, onsdag, red.) er vores fridag, og jeg har forbudt lægerne at ringe til mig for at tale om skader, udtaler Mourinho til ESPN. 

– Jeg kan ikke tale om United. Jeg kan kun tale om os selv. Vi spiller rigtig godt, og vi får gode resultater. Vi græder ikke over skader. Det er vores filosofi – vi græder ikke. 

– I øjeblikket har vi problemer med spillere, som ikke er i stand til at komme i aktion. 

– Vi vil forberede os på kampen torsdag, fredag og lørdag for at forsøge at være på vores bedste niveau overfor en modstander, som vi respekterer rigtig meget. 

Det er endnu uvist, om Rémy og Costa bliver klar til topbraget på søndag, men hvis de ikke gør, så efterlader det Didier Drogba som ene mand i angrebet. 

Annonce