Mourinho: Vi er nødt til at sælge en udlænding
Med Didier Drogbas tilbagevenden til Stamford Bridge råder klubben over én udenlandsk spiller for meget. Det er tilladt at registrere 17 udenlandske spillere over 21 år i klubbens officielle 25-mandstrup. Chelsea har nu 18 udlændinge.
– Fra den gruppe forventer man, at vi skal have en trup. Jeg er nødt til at sende en væk, da vi har en udenlandsk spiller for meget, siger Jose Mourinho ifølge Off The Post.
Torres har aldrig slået til i Chelsea, hvor han skiftede til for tre og et halvt år siden fra Liverpool for £50 millioner. Den spanske angriber har haft svært ved at score på selv de største chancer, til stor morskab for modstandernes fans.
Chelsea råder også over Romelu Lukaku og Diego Costa, og nu lader det altså til, at Torres er ham, som er kommet i overskud. Rygter går på, at Atletico Madrid vil hente klubbens gamle topscorer tilbage. Det er dog endnu uvist om, de spanske mestre vil betale de £20 millioner, som Chelsea angiveligt kræver.