Mourinho: Værste periode i min karriere
Premier League-mestrene er i denne stund på 14. pladsen i tabellen efter syv kampe, og har blot vundet to kampe i ligaen.
Det er den position, de ofte sad på, før milliardæren Roman Abramovich ankom i 2003. Chelsea, der holdt 17 clean sheets i sidste sæson, har blot holdt et hidtil, og har allerede lukket 14 mål ind. Blot Sunderland, der er nederst i tabellen, har lukket flere mål ind i ligaen, og det kan man mærke på Jose Mourinho.
– Jeg definerer dette som den værste periode i min karriere. Det er en fantastisk erfaring, til trods for, at jeg ikke ønsker at prøve det igen. Spillerne ved, når de begår fejl. Jeg ved ikke, hvordan det er på jeres kontorer, men der er ingen, der synes at mene noget, når i begår fejl, fortalte han til de journalister, der var tilstede på hans pressemøde forud for lørdagens kamp mod Southampton.
Mourinho ønskede ikke at kommentere på sagaen med Eva Carneiro.