Mourinho usikker til Liverpool-opgør
Rygterne gik først på, at Mourinho ikke var rejst med til Liverpool – nu er Chelsea ude og afkræfte det, men fortæller til gengæld, at portgusieren ikke har det godt.
Mourinho er nemlig ikke rejst til Liverpool sammen med resten af truppen. Han rejste seperat, fordi han var bange for at smitte truppen med sygdom, det skriver Chelsea på Twitter sent lørdag.
– Truppen er ankommet til Liverpool. José Mourinho er rejst for sig selv, da han havde det skidt og ikke ville give det videre til spillerne.
Om Chelsea har manager Jose Mourinho med på sidelinjen til topkampen, er altså endnu uvist. På mange måder virker det til, at Chelsea ikke vil risikere noget søndag og i stedet lader op til midtugemødet med Atletico Madrid. Om det er spin, finder vi først ud af når det går løs søndag.
Chelsea-spillerne overnatter lørdag nat på det ekslusive golf – og spa-hotel Formby Hall, i Liverpools fineste kvarter, Formby.