Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: United var ikke forberedt på at vinde, da jeg kom

Af Kalle Thue Gregersen
25.04.2018 Kl. 18:03
Manchester United var som klub ikke klar til at opnå ting, da Jose Mourinho blev ansat som klubbens nye manager. Sådan lyder meldingen fra portugiseren, som erklærede sig klar til at tage udfordringen op.

Manchester United havde svært ved at finde Sir Alex Fergusons arvtager. David Moyes og Louis Van Gaal var ikke vellidt blandt tilhængerne, og resultaterne fulgte heller ikke med Fergusons standarder. 

Jose Mourinho blev næste mand i rækken, da han blev ansat i 2016. Selvom Mourinho ofte bliver kritiseret for sin spillestil, er resultaterne blevet forbedret. 

Den portugisiske manager er tilfreds med det, han har opnået hos The Red Devils ind til videre, og han påpeger, at Manchester United ikke var klar til at vinde, da han tog over. 

– Jeg kendte klubben, jeg kom til. Med nogle klubber er det sådan, at de er klar til at vinde, og man skal bare ændre på nogen småting, give personlige råd til holdet og klubben også er klubben klar, sagde Mourinho til Sky Sports

– Det var ikke tilfældet med Manchester United. Det vidste ejerne også godt. Spørgsmålet for mig var, om jeg var klar til at tage dette job på det stadie i min karriere? Det var jeg, fordi min karriere handler om at prøve nye ting hele tiden. Jeg er portugiser, så jeg er altid klar på udfordringer og prøve nye ting. 

– Jeg gjorde det. Da jeg kom, var jeg forberedt på det, og jeg vidste, at vi ikke ville få konstant succes. På trods af det, har vi vundet tre trofæer. Ikke dårligt. 

Jose Mourinho har vundet den daværende EFL Cup, Community Shield og Europa League i sin tid som Manchester United-manager. 

Annonce