Mourinho: Udvidelse af stadion løfter os
Chelsea planlægger at udvidede kapaciteten på Stamford Bridge fra 42.000 til 60.000, som en del af et stort anlagt projekt, der skulle koste hele fem milliarder kroner.
Det medfører, at Chelsea skal bruge et midlertidigt stadion i tre år, hvor både Wembley og Twickenham nævnes som potentielle muligheder.
Manager José Mourinho foretrækker selv, at klubben bliver på Stamford Bridge, men han ved, at det er det bedste for Chelseas fremtid.
– Jeg har stået i spidsen for Chelsea 98 gange på Stamford Bridge, og jeg håber på at gøre det flere gange.
– Jeg ved at klubben er nødt til at tage et skridt frem, og det er et nyt Stamford Bridge med flere sæder.
– På et eller andet tidspunkt, så skal vi forlade Stamford Bridge, hvilket er en dårlig ting, men hvis vi skal spille et andet sted, så vil vi forsøge at gøre det til vores hjem, mens vi venter på at Stamford Bridge bliver klar til os igen, siger portugiseren.