Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho til stede i Bruxelles: Øjner billig Spurs-profil til januar

Af Søren Nørgaard
17.11.2018 Kl. 12:10
Jose Mourinho var til stede, da Belgien torsdag aften slog Island 2-0 i Bruxelles.

Jose Mourinho jokede med, at det var vejret der havde fået ham til Bruxelles torsdag aften, da Belgien spillede imod Island i Nations League. Manchester United-tilhængere kan dog håbe, at den portugisiske manager valgte at bruge en kold torsdag aften i den belgiske hovedstade for at se nærmere på Spurs-profilen Toby Alderweireld.

Manchester United-spillerne Romelu Lukaku og Marouanne Fellaini var nemlig ikke med i opgøret på grund af skader. Toby Alderweireld var i sommerens transfervindue rygtet til Old Trafford, da han kun har et år tilbage af sin kontrakt med The Lillywhites.

Det faktum at Spurs endnu ikke har formået at blive enige med den belgiske stopper har angiveligt gjort ham interessant for De Røde Djævle, der vil forsøge at hente Alderweireld til januar. Tottenham har option på yderligere en sæson med belgiske forsvarsprofil, men det vil samtidig betyde, at andre klubber kan hente ham for £25,4m på grund af en firkøbsklausul, der vil blive aktiveret.

London Evening Standard skriver, at Jose Mourinho derfor tror på, at han kan få Toby Alderweireld billigt allerede til januar. Skull det ikke lykkedes står Leicester-profilen Harry Maguire angiveligt også på portugiserens ønskeliste.

Annonce