Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Synes du 6-0 er underholdende? Det gør jeg ikke

Af Kalle Thue Gregersen
18.05.2018 Kl. 15:40
Jose Mourinho er flere gange blevet kritiseret for at spille kedelig fodbold. Den portugisiske manager synes dog selv, at spænding til det sidste er mere spændende end en kamp, der ender 6-0.

Flere eksperter og andre fodboldkyndige folk har ofte været ude med riven efter Jose Mourinho. Kritikken går på, at Manchester United spiller kedeligt fodbold – i sær i store kampe mod de andre tophold. 

Lørdag står Mourinho og co. over for Chelsea i FA Cup-finalen, og med Antonio Conte ved roret på den anden side har flere udråbt den kommende kamp som en taktikpræget kamp. 

Det lyder til, at Mourinho er blevet træt af den vedvarende kritik. Portugiseren vil langt hellere overvære en tæt kamp fremfor en kamp, der ender 6-0 til det ene hold. 

– Jeg kan stadig ikke forstå betydningen af ordet 'underholdende'. Du synes, at 6-0 er underholdning? Det synes jeg ikke, sagde Mourinho på dagens pressemøde ifølge goal.com.

– For mig er underholdning følelser og spænding til kampens sidste fløjt. Alle sidder på kanten af deres sæde til det sidste og er nervøse, fordi resultatet er uforudsigeligt. 

– For en fodboldelsker som mig, er det underholdning. Derfor tror jeg, at det (finalen mod Chelsea, red.) bliver underholdende. 

 

Annonce