Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Svært at hamle op med City, hvis de bliver ved med at bruge penge

Af Pelle Rigtrup
17.03.2018 Kl. 09:08
José Mourinho erkender, at Manchester United kan få svært ved at hamle op med Manchester City i næste sæson, hvis de lyseblå lokalrivaler fortsætter med at spendere store summer.

Manchester City er så godt som sikre på at vinde Premier League, og Pep Guardiolas tropper vil også være favoritter til titlen i næste sæson. 

En af de klubber, der formentlig vil give City kamp til stregen i næste sæson, er Manchester United, men manager José Mourinho erkender, at det bliver svært at kæmpe med om mesterskabet, hvis City fortsætter med at investere i nye spillere: 

– Hvis de klubber, der er i en bedre situation end os, stopper med at investere, mens vi køber nye spillere, så er det meget lige. Men hvis de fortsætter med at investere det samme eller mere end os, så bliver det svært. Så simpelt er det, fortalte han i går på et pressemøde. 

Manchester United har brugt £615 mio. på nye spillere, siden Sir. Alex Ferguson stoppede som manager. I samme periode har de lyseblå lokalrivaler brugt £785 mio. 

Efter 30 runder har Manchester City hele 16 point ned til Manchester United på 2. pladsen, og det er dermed blot et spørgsmål om tid, før the Citizens kan lade sig hylde som mestre. 

Annonce