Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho stikker til United: De har haft heldet med sig

18.07.2020 Kl. 06:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med to spillerunder tilbage kan Manchester United stadigvæk selv afgøre deres skæbne i forhold til at slutte i top 4, og generelt har De Røde Djævle imponeret efter coronapausen. 

Det anerkender klubbens tidligere manager José Mourinho da også, men samtidig mener portugiseren, at de røde fra Manchester har haft heldet med sig: 

– Hvis Manchester United ender i top 4, vil det skyldes, at de har spillet godt i anden halvdel af sæsonen. Derudover er alle klar over, at de har været heldige mere end én gang, siger Mourinho ifølge London Evening Standard.

– De har haft det held, som andre hold ikke har haft. Hold som os. 

Manchester United har blandt andet fået et hav af straffespark i denne sæson, mens Ole Gunnar Solskjærs tropper også har nydt godt af VAR. De Røde Djævle har hele 10 gange fået en VAR-dom med sig, mens de blot to gange har fået en VAR-dom mod sig. 

Næste opgave for De Røde Djævle er i morgen, hvor Chelsea venter i FA Cup-semifinalen, hvorefter de skal møde West Ham og Leicester i de resterende to ligakampe. 

Annonce