Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho spår svær slutspurt: Vi kan ende uden for top seks

Af Jeppe Augustsen
12.04.2021 Kl. 10:55
Jose Mourinho føler sig ikke sikker på, at Tottenham slutter i top seks.

Tottenham led i går aftes et 1-3-nederlag til Manchester United, hvilket efterlader dem på syvendepladsen.

Der resterer syv spillerunde, og der bliver for alvor kamp om tredje- og fjerdepladsen, som giver adgang til Champions League.

Det ser ud til at blive et kapløb mellem syv klubber, men Jose Mourinho spår ikke Tottenham de store chancer.

– Det bliver meget, meget svært at nå i top fire. Vi tabte, og de andre holdt vandt. Selv top seks bliver svært, men der er syv kampe endnu, og med 21 mulige point er det muligt rent matematisk, siger Jose Mourinho ifølge London Evening Standard.

Tottenham har syv point op til Leicester på tredjepladsen, og de kan falde ned på ottendepladsen, hvis Everton vinder over Brighton senere i dag.

Annonce