Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Skal Manchester United have Citys titel fra 2018?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.02.2020 Kl. 12:17
José Mourinho spekulerede over, om hans Manchester United-mandskab pludseligt står til at skulle modtage et ekstra mesterskabstrofæ.

Manchester United sluttede i 2017/18-sæsonen på andenpladsen i Premier League, men måtte se titlen gå til lokalrivalerne fra Manchester City.

Men efter at Manchester City er blevet tildelt to sæsoners karantæne fra Champions League og risikerer en retrospektiv pointstraf i Premier League, joker Mourinho nu med, om Manchester United så vil blive tildelt mesterskabet fra 2017/18-sæsonen.

Ellers gider den nuværende Tottenham-træner egentligt ikke bruge tid på at diskutere straffen, som Manchester City er blevet idømt.

– Mit syn er, at jeg ikke har brugt så meget som ét minut på at analyusere, hvad UEFA og FIFA har analyseret i sagen, siger Mourinho ifølge Goal.

– Hvis jeg skal analysere noget, er det, om det hold, der endte på andenpladsen i 2018, nu bliver mestre? Ja eller nej?  Det ville være interessant, men ser man bort fra jokes, så venter jeg roligt på appelsagen mod City.

Intet tyder i hvert fald på, at Manchester United skal gøre sig nogle forhåbninger om pludseligt at blive kåret til mestre i 2017/18-sæsonen.

UEFA fandt Manchester City skyldige i at have brudt Financial Fair Play-reglerne mellem 2012 og 2016, så det er klubbens mesterskaber i 2012 og 2014, som i stedet risikerer at gå til andenpladsen i tabellen.

 

Annonce