Mourinho sætter dato på Mkhitaryan-comeback
Manchester Uniteds sommerindkøb Henrikh Mkhitaryan blev igen kåret til kampens spiller for hans præstation i Manchester Uniteds 1-0-sejr over Tottenham.
Dog måtte armeneren, der scorede De Røde Djævles afgørende mål, forlade banen i anden halvleg efter en hård tackling fra Tottenhams engelske back Danny Rose.
Derfor må Mkhitaryan helt sikkert sidde ude i Manchester Uniteds kampe mod Crystal Palace onsdag og West Bromwich lørdag, men José Mourinho forventer ham tilbage inden længe.
– Forhåbentlig kan han spille til jul. Vi mener, at det er muligt, da jeg så ham på en bårre troede jeg, at det var mere alvorligt, fortæller portugiseren på et pressemøde mandag.
José Mourinho havde ligeledes masser af ros til armeneren.
– Vi købte ham fordi jeg bad klubben om at gøre det, da jeg synes godt om spilleren og analyserede ham tæt. Så det ville være endnu mere frustererende for mig, hvis noget gik galt, men han havde brug for en tilpasningsperiode. Forhåbentlig kommer et par kampe på sidelinjen ikke til at stoppe hans udvikling.
Portugiseren blev ligeledes spurgt ind til et par mulige erstatninger i Mkhitaryans fravær.
– Rooney, Rashford, Lingard, Ashley Young, Memphis Depay – det er en position, hvor vi har en masse spillere. Så det vil ikke være et problem at vælge en spiller, der kan spille. Problemet er, at han spillede så godt og nu spiller han ikke, slutter Mourinho.
Manchester Uniteds næste opgave er onsdag på Selhurst Park mod Crystal Palace, efterfulgt af et møde med Pulis' West Bromwich lørdag.