Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Romero står ikke Champions League - det gør de Gea

11.09.2017 Kl. 17:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United vender tilbage til Champions League tirsdag, når de byder de schweiziske mestre, FC Basel, velkommen til Old Trafford.

Og det bliver ikke med andenmålmanden Sergio Romero på mål, som det var i sidste sæsons europæiske kampe – det bliver med spanske David de Gea.

– Jeg gør, hvad jeg mener, er det bedste for holdet. Jeg kan ikke lide denne klare fordeling, at den ene spiller én turnering, og den anden spiller en anden turnering. Som det er nu, spiller David virkelig godt, og han har stor selvtillid, og jeg vælger derfor at stille med David igen i morgen, siger manager Jose Mourinho ifølge Uniteds hjemmeside.

Forsvarsspillerne Eric Bailly og Phil Jones, der har startet inde i alle fire af Uniteds Premier League-kampe i denne sæson, er begge i karantæne i tirsdagens kamp. Derfor starter Chris Smalling og Victor Lindelöf inde, fortæller José Mourinho også. 
Annonce