Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho retter kritik mod FFP: Hjælper de historiske klubber

01.12.2014 Kl. 15:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho mener, at Chelsea bliver ramt af en selvmodsigelse i UEFAs Financial Fair Play regler, som han hævder hjælper klubbens rivaler.  

Chelsea-manageren skulle finansiere købene af Diego Costa, Filipe Luis, Cesc Fabregas og Loic Remy, og det skete ved salg af David Luiz, Demba Ba og Romelu Lukaku.

På trods af den enorme indtjening klubben kommer til at modtage for at deltage i Champions League i denne sæson, var Mourinho ude af stand til at spendere pengene lige så lystigt som andre klubber – Manchester United det bedste eksempel. Louis van Gaal gik ud og brugte en milliard på nye spillere, endda uden at skulle spillere europæisk fodbold i denne sæson.

United slog den samlede transferrekord ved at købe Angel Di Maria, Daley Blind, Marcos Rojo, Luke Shaw og leje Radamel Falcao for en ordentlig sum.

Mourinho, som sidder i spidsen for Chelsea, der topper Premier League suverænt, mener, at traditionelle klubber bliver forfordelt af UEFAs finansielle restriktioner.

– Jeg synes, Finacial Fair Play er selvmodsigende. Da fodbold valgte at følge Financial Fair Play, var det for at holdene skulle konkurrere på lige vilkår, siger portugiseren til Eurosport Yahoo.

– Men det, der rigtigt skete med FFP, er, at det fungerer som en beskyttelse for historiske, gamle og store klubber, som har en finansiel struktur – en kommerciel struktur – som er baseret på historisk succes år efter år.

Chelsea kom op i eliten i sidste årti, da Roman Abramovich købte klubben, og siden da har russeren spenderet milliarder af penge på nye spillere.

Også de regerende Premier League-vindere fra Manchester City blev overtaget af en rigmand i det seneste årti, men modsat Chelsea faldt City for UEFAs regler tidligere på året, og som resultat deraf, måtte klubben registrere færre spillere til den fineste klubturnering end normalt, samtidig med at en lille økonomisk straf ramte klubben.

Og Mourinho mener, at reglerne gør det sværere for enhver klub, der prøver at nå de højere løntrin i fodboldens verden.

– De ”nye” klubber – jeg kalder dem ”nye”, dem med storinvesteringer – kan ikke op på samme niveau så hurtigt at dem selv. Klubber med nye ejere kan ikke angribe de store klubbers dominering med det samme, siger Mourinho.

– Chelsea er ikke en gammel, historisk, stor klub – men det er heller ikke en klub med en ny ejer. Det er en klub, der har haft den samme ejer i mere end 10 år. Det er en klub med en rigtig vigtig historie, som også har en god stabilitet. I dette øjeblik mener jeg, at vi er lige under dem (de historiske, gamle og store klubber, red.). Jeg kan sige, at vi er en rigtig god klub, der har ambitioner om at blive en stor klub.

Annonce