Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho raser mod Solskjær: Jeg er meget skuffet

Af Jeppe Augustsen
11.04.2021 Kl. 18:58
Jose Mourinho fortæller, at han er meget skuffet over Ole Gunnar Solskjærs kommentarer om Son Heung-min.

Ole Gunnar Solskjær har været ude med riven mod Son Heung-min efter dagens kamp. Om situationen, hvor Manchester United fik et mål annulleret, udtalte han følgende:

– Vi bør ikke snyde i fodbold. Jeg må sige, at havde min søn ligget ned i tre minutter og brug for 10 venner til at hjælpe ham op, havde han ikke fået noget mad.

På pressemødet efter opgøret blev Jose Mourinho konfronteret med udtalelserne, og han er meget skuffet over Manchester United-manageren.

– Sonny (Son Heung-min, red.) er meget heldig, at hans far er en bedre person end Ole. En far – som jeg selv er – skal altid give sit barn mad. Det er ligemeget, hvad de har gjort, siger Jose Mourinho ifølge BBC og tilføjer:

– Jeg er skuffet. Jeg er meget skuffet over hans kommentar. Hvis det var mig, der sagde om en modstander, at jeg ikke ville give ham mad, hvis det var min søn – hvad ville reaktionen så være? Det er meget trist, at I (medierne, red.) ikke har ærligheden til at behandle mig som alle andre, lyder det fra Mourinho.

Annonce