Mourinho om transfers: Glem umulige handler
Januartransfervinduet er netop lukket i, men det holder ikke journalisterne fra at spørge ind til spillertransfers. Manchester United hentede ikke nogle spillere i januar, selvom der blev sagt farvel til Morgan Schneiderlin og Memphis Depay.
Forud for Uniteds opgør imod Leicester søndag blev manager José Mourinho spurgt ind til forstærkninger til sommer, hvilket virkede lettere irriterende på den 54-årige portugiser.
– At snakke om transfersvinduet på den tredje dag i februar giver ingen mening. Transfervinduet åbner til sommer, og indtil sommer har jeg ingenting at fortælle jer. Det eneste, som jeg kan gentage, er det, jeg fortalte jer på januars sidste dag. Jeg ved, hvad jeg vil have, siger Mourinho ifølge klubbens hjemmeside.
Bestyrelsen ved, hvilke spillere Mourinho ønsker, men manageren har ikke tænkt sig at spilde tid på umulige handler.
– Når det kommer til, hvad vi har brug for, er jeg meget realistisk. Jeg kender de umulige spillere. Jeg ønsker ikke, at min klub skal deltage i umulige handler. Det er spild af tid. Det er en gave til de her umulige spillere og deres agenter, at en klub som Manchester United er interesserede i dem.
– Bestyrelsen ved, hvad jeg føler er vores behov, og fra nu og indtil sommer fokuserer jeg på mine spillere, vores turneringer, min klub, vores fans og på et skaffe det bedst mulige resultater.