Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om startopstilling: Kun tre er sikre mod Spurs

Af Rasmus Bendrup
19.04.2018 Kl. 19:41
Jose Mourinho advarer Manchester Uniteds spillere om at de spiller for deres plads i FA Cup-semifinalen mod Tottenham.

Jose Mourinho og Manchester United ligger på en imponerende andenplads i Premier League i denne sæson.

Alligevel har spillet ikke altid kørt på skinner, hvilket deres nederlag mod West Brom på Old Trafford også var et eksempel på.

Derfor tager Mourinho nu hårdføre midler i brug, da han fortæller at blot tre spillere er sikre på at skulle spille i FA Cup-semifinalen mod Tottenham på Wembley.

– Det bliver ikke de samme som fra kampen mod Bournemouth. Jeg kommer i hvert fald til at spille med Antonio Valencia, Nemanja Matic og Romelu Lukaku, mens resten også har fortalt mig de vil spille, siger portugiseren.

Han roser ligeledes spillerne fra kampen mod Bournemouth, hvor han foretog syv udskiftninger i startopstillingen sammenlignet med kampen mod West Brom.

– Der var et ønske om at score, og de passede deres defensive pligter mod et hurtigtspillende hold. De var i de rigtige positioner og forsøgte ikke på tricks og en finte for meget, siger Mourinho.

Kampen mod Bournemouth blev vundet med 2-0.

Annonce