Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om Solskjær-joke: Han bekymrer sig kun om størrelsen på straffesparksfeltet

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.09.2020 Kl. 13:20
José Mourinho har svaret Ole Gunnar Solskjær igen, efter nordmanden jokede med portugiserens øje for de små detaljer.

Man kan ikke ligefrem kalde Brighton heldige, for fem gange ramte Graham Potters tropper træværket i 3-2 nederlaget til Manchester United.

Efter kampen erkendte Ole Gunnar Solskjær også, at The Red Devils var heldige med at slippe for sejren, samtidigt med at han kom med en godmodig joke på José Mourinhos bekostning.

– Man skal være taknemmeligfor, at José Mourinho ikke er her, for så ville han være begyndt at måle størrelsen på målet, udtalte nordmanden i sit interview efter slutfløjt.

Det var en reference til det indgreb, Tottenham-træneren lavede i Spurs' midtugekamp mod Shkendja i Europa League-kvalifikationen. Før kampstart bemærkede Mourinho nemlig, at målene var fem centimeter for lave, så de måtte udskiftes før kampstart.

Solskjærs bemærkning er åbenbart ikke gået Mourinhos næse forbi, for kort inden kickoff af søndagens kamp mod Newcastle svarede portugiseren tilbage med sin egen spydige reference til Manchester Uniteds straffesparksstatistik.

– Jeg tror ikke, Solskjær kommer til at bekymre sig om størrelsen på målet, men i stedet om størrelsen på straffesparksfeltet, udtalte Mourinho til Sky Sports.

Og med den kommentar er linjen ligesom lagt inden klubbernes møde næste weekend. Under Project Restart mødtes de to mandskaber i en 1-1 kamp, hvor Manchester United netop udlignede på et straffespark.

 

Annonce