Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om Shaw: Ikke mange er bedre

Af Rasmus Bendrup
20.01.2018 Kl. 15:35
José Mourinho har tidligere kritiseret Luke Shaw offentligt, men er nu fuld af begejstring for englænderen.

Der har længe været spekulationer om at Manchester United søgte efter en ny venstreback, og José Mourinho har da også tidligere været flittig til at revse den nuværende back Luke Shaw.

Mange medier meldte at Manchester United skulle være interesserede i at tilknytte Tottenhams Danny Rose i stedet for, men det ser ikke længere ud til at være aktuelt.

Mourinho siger nemlig i dag, at han ikke anser mange venstrebacks for at være ligeså gode som dén Luke Shaw, han ser lige nu. 

– På nuværende tidspunkt ser jeg ikke mange, der er bedre end denne Luke Shaw. Fysisk meget bedre, mentalt meget bedre, taktisk meget bedre. Han forstår spillet godt, og forstår hvordan vi skal håndtere forskellige situationer. Jeg er virkelig glad, siger portugiseren på dagens pressemøde. 

22-årige Luke Shaw kom til Manchester United fra Southampton tilbage i 2014.

Annonce