Mourinho om Rooney-skade: Han er ikke glad
I morgen gæster Manchester United Anderlecht i Europa League, men det bliver uden Wayne Rooney, som ikke er rejst med til Belgien.
Rooney har været ude i en periode med en ankelskade, og selvom det er tæt på, så driller den ham stadig.
– Han er ikke fortrøstningsfuld, han er ikke glad. Han har dårlige fornemmelser omkring sin ankel, fortæller Mourinho til pressemødet forud for Anderlecht-mødet.¨
Den 31-årige anfører har kæmpet hårdt med skader og sygdom i 2017, men han er nu ved at komme tilbage, selvom formen ikke rygtes at være på plads, hvilket kan give ham problemer med kun lidt over en måned til sæsonafslutningen.
Wayne Rooneys fremtid i Manchester United er samtidig meget usikker, og rygterne går på, at denne sæson bliver hans sidste på Old Trafford.