Mourinho om Lindelöf: Han er ude i et stykke tid
Victor Lindelöf pådrog sig i den netop overståede landskampspause en skade, mens han var samlet med det svenske landshold, men på trods af det spillede Lindelöf, da United spillede 0-0 mod Crystal Palace i lørdags i Premier League.
Midterforsvareren har været fast inventar i United i denne sæson og har startet inde i 11 opgør i Premier League samt tre i Champions League.
Nu må José Mourinho dog finde et alternativ til svenskeren, der er ude i et par uger.
– Han er ude i et godt stykke tid. Det er en skade – en rigtig skade – der holder ham ude i nogen tid. Hvis vi har ham tilbage til juleperioden, hvor vi har brug for så mange spillere som muligt, så ville det være godt, fortæller Mourinho på et pressemøde mandag.
Mourinho kunne også fortælle, at argentinske Marcos Rojo heller ikke ville være klar til tirsdagens møde mod Young Boys.