Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om Dele Alli-fravalg: Jeg har for mange spillere

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
20.09.2020 Kl. 11:04
José Mourinho har kontroversielt udeladt Dele Alli fra Tottenhams trup til dagens opgør mod Southampton.

Det er anden kamp i træk, at Dele Alli ikke er med hos Tottenhams mandskab, da han heller ikke var i truppen til klubbens Europa League-kamp i Bulgarien midt på ugen.

Før kampen mod Southampton forklarede José Mourinho, hvorfor han ikke har udtaget Dele Alli til truppen.

– Det er ikke et fitness-spørgsmål. Vi har en kæmpe trup. En kæmpe trup, der er svær at håndtere. Jeg har aldrig haft så stor en trup, jeg kan ikke lide at have det, sagde José Mourinho til BT Sport.

– Det er ikke nemt for mig at udtage 18 til kampen, og samtidig have 10 spillere, der træner på træningsanlægget, det er for mange spillere.

– Vi har for mange spillere til nogle positioner. Nogle af dem betaler prisen for det, sagde Mourinho til sidst.

Dele Allis fremtid i klubben er usikker i øjeblikket, efter Mourinho har udeladt ham til de to opgør, og der har samtidig været transferrygter, der har sendt englænderen til blandt andet Inter Milan.

Tottenham har netop her klokken 13.00 taget hul på opgøret mod Southampton, der spilles i Southampton.

Bliv opdateret på rygter, bekræftede transfers og meget mere på vores Instagram-profil her:

Annonce