Mourinho om Chelsea før træningsturen
Den nye Chelsea-manager, Jose Mourinho, taler ud om klubbens forberedelser til den kommende sæson inden klubben imorgen tager på træningstur til Asien.
På nuværende tidspunkt råder Jose Mourinho ikke over alle sine spillere, idet en del af dem nyder godt af en velfortjent pause oven på deres deltagelse i FIFA Confederations Cup. Dette er, ifølge Mourinho, svært for en ny manager, der ikke kender hele holdet endnu, men Mourinho fryder sig tilgengæld af, at han er vendt tilbage til Chelsea.
– Specielt for en ny manager med en ny gruppe spillere er det en skam, når du ikke kan starte med alle dine spillere, og jeg har selv seks spiller der ikke er her, men jeg er så glad for at være tilbage, udtaler Mourinho ifølge klubbens hjemmeside.
Deruodver stiller Mourinho krav til sine spillere om, at det nu er op til dem, at gøre træningerne i klubben til en succes.
– Jeg har brugt lang tid i ferieperioden på at forberede disse træninger, men efter det er det op til spillerene selv at gøre træningerne succesfulde.
Ifølge klubbens hjemmeside er Mourinho indtil videre kun tilfreds med spillernes træning.
Mourinho kommer også med kommentarer om klubbens nye spillere.
– André Schürrle er stadig ung, men han har allerede en god historie bag sig fordi han spiller på det tyske landshold, han har spillet Champions League og han har spillet tre fulde sæsoner for Leverkusen, udtaler Mourinho om 22-årige Schürrle.
Udover Schürrle har Chelsea også forstærket sig med den 20-årige hollænder Marco van Ginkel. Mange er bange for, at unge spillere som van Ginkel ikke vil få chancer på førsteholdet, men dette benægter Jose Mourinho.
– Marco van Ginkel er en af vores muligheder på langt sigt. Han er endnu ikke et færdigt produkt som Schürrle, men han er en spiller med et stort potentiale. Selvfølgelig skal han spille, og det vil han, fordi han er en spiller med stort potentiale, og fysisk er han mere end klar.
Igår kunne Chelsea meddele, at man har sikret sig den rutinerede keeper Mark Schwarzer, der kommer til klubben på en fri transfer fra Fulham. Mange bider sig sikre i, at Schwarzer skal være reserve for Petr Cech, og Mourinho er enig i, at Cech som udgangspunkt er førstevalg.
– Mark Schwarzer er, hvad vi har brug for. Jeg siger aldrig, hvem der er første, andet og tredjevalg, men selvfølgelig som et udgangspunk er Petr Cech verdens bedste med al respekt til alle de andre, og Mark ved, at han kommer til at blive et vigtigt medlem af truppen. Han skal kæmpe med Petr Cech og give os på den position, hvad vi allerede har på alle andre positioner, hvor vi har kamp om pladserne, nemlig beskyttelse, forstætter Mourinho.