Mourinho om Cech-rygter: Har du dem fra et tegneserieblad?
Efter 10 som det suveræne førstevalg mellem stængerne i Chelsea, er Petr Cech blevet væltet af pinden hos The Blues. Belgiske Thibaut Courtois er vendt tilbage fra Atletico Madrid, og han har fra første færd sat sig solidt på pladsen som førstevalg for José Mourinhos foretrukne.
Petr Cech har fået én Premier League-kamp, og det var på grund af en skade til Courtois. Klubber som Arsenal og Milan har meldt sig på banen, men der foreligger ingen bud på den store tjekke, slår Mourinho fast.
– Hvor har du læst de rygter? I et tegneserieblad, siger portugiseren spydigt på et pressemøde og fortsætter så:
– Jeg lover dig, at jeg fortæller dig sandheden. På mit skrivebord ligger der ikke nogen bud på Petr Cech, og jeg plejer at få alle nyheder fra bestyrelsen.
– Han er en fantastisk spiller, som giver alt for holdet. Og ikke én gang har han banket på min dør og anmodet om en transfer.