Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Mourinho om Bailly-comeback: Vigtigt med flere muligheder
Eric Bailly pådrog sig en skade, da Manchester United i oktober tabte med 0-4 til Chelsea, og ivorianeren har siddet ude lige siden.
Til torsdagens Europa League-kamp mod Zorya Luhansk er stopperen dog tilbage, og det glæder Jose Mourinho.
– Det er vigtigt for holdet at have flere muligheder. Jeg synes, at Rojo og Jones spiller utrolig godt, men de spiller hver kamp, siger portugiseren onsdag til MUTV og fortsætter:
– Nu har vi Bailly tilbage, men vi ved, at vi mister ham igen om nogle uger, fordi han tager til African Cup of Nations. I denne juleperiode, hvor vi spiller hver tredje dag, er det dog vigtigt at have mere end en mulighed.
De Røde Djævle har brug for minimum et point mod ukrainerne for at sikre videre avancement.
Annonce