Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Mourinho: Leicester på samme niveau som da de blev mestre
Manchester United får lørdag aften besøg af Leicester City i Premier League. Forud for kampen er der ros til The Foxes fra United-chefen José Mourinho, der mener, at Leicesters mandskab er på samme niveau, som da de i 2015/16-sæsonen blev engelske mestre.
– Leicesters åbningskamp mod Arsenal endte med et nederlag for dem, men det kunne også være blevet en sejr. Hjemme vandt de komfortabelt over Brighton weekenden efter og i midtugen (mod Sheffield United i Carabao Cup'en, red.) ændrede de hele holdet, men vandt alligevel, selvom de stillede med spillere, som måske ikke en gang kommer til at være på bænken i morgen.
– Jeg tror de vil være tilbage til deres normal og det bliver en meget svær kamp for os, siger portugiseren til Manchester Uniteds hjemmeside og fortsætter:
– Jeg synes det er det samme hold som for to sæsoner siden. Bliver de mestre igen? Helt ærligt, så tror jeg det ikke, for der er mange gode hold og jeg tror ikke de alle sammen kommer til at fejle.
– Men i forhold til Leicesters kvaliteter, synes jeg de er det samme hold, og de spiller på samme måde, som de gjorde for to sæsoner siden.
Manchester Uniteds kamp mod Leicester City fløjtes i gang lørdag klokken 18.30. Kampen kan ses live på 6'eren og du kan naturligvis se hihglights fra kampen her hos PLBOLD.dk.
Annonce