Mourinho langer ud efter spillere: Der er for meget egoisme
Der har været meget snak om Tottenham og Jose Mourinho efter nederlagene til Arsenal og det skuffende exit i Europa League.
I medierne har der været meldinger om, at nogle af spillerne ikke længere har tillid til Jose Mourinho, og efter sejren over Aston Villa langer Tottenham-manageren også ud efter sine spillere.
– Det er ikke nemt at skabe harmoni i et omklædningsrum i moderne fodbold. Der er egoisme, individuelle interesser, agenter og deres forhold til pressen, siger Jose Mourinho ifølge Daily Mirror.
– Det tager tid at udvikle den følelse i en gruppe, hvor man vinder sammen – uanset om man er på banen eller på lægterne.
– Jeg vil forsøge at udvikle den ånd, men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg skal gøre det med spillerne i omklædningsrummet, lyder det fra portugiseren.