Mourinho kritiserer lovende talent
Den 19-årige Ruben Loftus-Cheek skulle være startet i Chelseas sæsonlukker i Australien mod Sydney FC, men kort før kampen blev han droppet til fordel for Jeremie Boga.
Loftus-Cheek kom dog på banen i 40. minut i stedet for Diego Costa, men det engelske talent holdte kun i en halv time på banen. Han led formentlig af en rygskade, og han blev udskiftet i det 70. minut, hvor Jordan Houghton kom på banen
Loic Remy sørgede for en Chelsea-sejr, men efter kampen kritiserede Mourinho Loftus-Cheeks præstation, før han kommenterede på legitimiteten på hans rygskade.
– Han sagde, at han havde rygsmerter, men for mig lignede det, at han kun havde det, når Sydney havde bolden, sagde Mourinho ifølge London Evening Standard.
– Man kunne se, at spillerne var trætte, men seniorspillerne prøvede virkelig at spille fodbold på trods af det.
– Jeg er tilfreds med mine seniorspillere, det har været en meget lang sæson for dem.
Loftus-Cheek vurderes til at være en af Chelseas mest lovende akademispillere, og han startede inde i to af Chelsea sidste tre Premier League-kampe.