Mourinho: Klubhold før landsholdet
Jose Mourinho mener, at spillerne skal prioritere deres klubkarrierer frem for deres landshold.
Ifølge den portugisiske manager er klubbens spillere i fare for at miste deres plads på holdet, hvis de fokuserer for meget på næste sommers VM i Brasilien. Mourinho deler fokuspunkterne op i tre:
– Den vigtigste ting er Chelsea. Den næst vigtigste ting er spillerne. Den tredje ting er landsholdet. Det er min rangorden. Men alle tre ting kan lade sig gøre samtidig, siger Mourinho, der dog har forståelse for spillerne:
– Jeg fortæller det ikke til spillerne, for de tænker også på landsholdet og Brasilien. Hvis jeg var fodboldspiller, ville jeg have den samme tankegang. Hvis du kan tage afsted, så tag afsted. Det er vigtigt for deres karriere, deres selvværd og deres familier.
– Men når de er her (i Chelsea red.), skal de skifte fokuspunkt og tænke på Chelsea. Når jeg arbejder, skal jeg tænke på Chelsea, men jeg skal også tænke på dem og deres landshold. Når en ikke bliver udtaget til landsholdet, er han trist og kan ikke præstere på samme niveau for Chelsea.
Mourinho nævner desuden Andre Schurrle som en, der har lidt for meget fokus på landsholdet.
– Han har det problem, der hænder meget i disse VM-år – han er nemlig en spiller, som meget gerne vil spille for landsholdet, men som kommer skadet tilbage til klubben. Der er normalt, og jeg accepterer det.
– Han skal ikke spille, og hvis hans erstatning gør det godt, skal han (Schurrle red.) acceptere, at han måske heller ikke spiller næste kamp. Hvad vil du have, jeg skal gøre? Jeg spiller med en anden, og han scorer tre mål – hvad vil du have, jeg skal gøre? Sådan er livet, afslutter Mourinho ifølge Daily Star.