Mourinho: Kan se mig selv i en anden PL-klub, hvis…
Jose Mourinho og Chelsea-mandskabet kunne tidligere på måneden løfte Premier League-trofæet, og det var det andet trofæ i denne sæson, da The Blues også vandt Capital One Cuppen.
Portugiseren har over to perioder i Chelsea opnået heltestatus i og omkring klubben, og samarbejdet mellem Abramovich og Mourinho synes uendeligt.
Den tidligere Real Madrid-træner vil dog ikke forlade Premier League, hvis den russiske ejer en dag får nok Mourinho og giver ham en fyreseddel.
– Den dag Hr. Abramovich ikke synes, jeg er god nok til Chelsea, hvis jeg fortsætte i England, hvis det er muligt, udtalte Mourinho til BBC’s ’Football Focus’ og kom med en nærmere forklaring.
– Indtil Hr. Abramovich siger dette, ser jeg ikke mig selv andre steder. Enhver klub, der kommer og tilbyder mig et nok så fantastisk projekt og fordobler min løn, vil blive afvist.
– Ja, jeg kan se mig selv træne en anden klub, men jeg elsker Chelsea, og jeg er i Hr. Abramovichs hænder, og så længe jeg er det, bliver jeg her, lød det fra den karismatiske træner.
Mourinho har før været rygtet til andre Premier League-jobs. Mourinho og Manchester United flirtede gevaldigt efter Ferguson-æraen, men The Red Devils ansatte David Moyes. Tilbage i 2004 viste den daværende Porto-træner også interesse i Liverpool-jobbet, men her faldt valget på Rafa Benitez.
