Mourinho: Jeg kan lide Rooney
Wayne Rooney er i den seneste tid blevet sat i forbindelse med et skifte til bl.a. Stamford Bridge, og Chelseas træner erkender da også, at han kan lide Rooney.
Rooneys fik mindre og mindre spilletid i løbet af sidste sæson, og pladsen på bænken i den vigtige kamp mod Real Madrid i Champions League, førte angiveligt til et skænderi med Sir Alex Ferguson. Rooney skulle derfor have anmodet om et skifte væk fra klubben.
Den 27-årige angriber forlod i går Manchester Uniteds træningslejr, da en skade ramte ham. Skaden anslås at holde ham ude i op til en måned, hvilket altså gør ham tvivlsom til sæsonens start.
Chelsea og manageren Jose Mourinho er dog stadig i Asien. The Sun forhørte sig om muligheden for et køb af spilleren, og Mourinho svarede således:
– Det er et svært spørgsmål, for jeg må ikke snakke om det.
– Han er en spiller jeg kan lide, mere kan jeg ikke sige. Han er hurtig og direkte, som jeg kan lide det, men han er Manchester United spiller.
Uniteds manager David Moyes holder dog fast i, at Wayne Rooney ikke er til salg.