Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Jeg kan ikke bare købe fire nye forsvarere som City

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.11.2018 Kl. 13:40
Mourinho føler, han har måttet skabe sine spillere, mens City har brugt masser penge på at købe den færdige vare.

Med Mourinho i spidsen har Manchester United brugt £387 millioner på spillerindkøb, men den portugisiske træner beklager sig fortsat over, at man ikke har kunnet matche ærkerivalerne fra Manchester Citys forbrug.

Til Mourinhos forsvar har The Red Devils ikke brugt nær så mange penge som The Cityzens i samme periode, da de lyseblå lokalrivaler har hentet spillere for £540 millioner.

Særligt i sommertransfervinduet var Mourinho tydeligt frustreret over, at Manchester United ikke fik hentet den ene midterforsvarer, som han angiveligt drømte om, mens City i de forgangne sæsoner har spenderet stort og hentet hele fire forsvarere i form af Mendy, Danilo, Walker og Laporte.

– Hvis jeg har brug for en full-back, men køber fire, så bliver tingene nemmere. Hvis jeg har brug for en full-back, fordi jeg er utilfreds med Luke Shaws præstationer, så er det nemmere at købe fire full-backs. Nogle klubber kan bare købe fire, udtaler Mourinho ifølge Goal.

Så hvor Mourinho føler, at han har måttet udvikle sine spillere for at opnå succes, mener United-træneren, at City har købt sig til hurtig succes på grønsværen.

– Vi købte ikke en full-back i tre år, fordi vi ønskede og arbejdede for, at Luke Shaw skulle være venstreback. Der er en forskel. For at købe fire full-backs skal du bruge god talentspejdning og penge, mens det tager tid at skabe spillere, siger Mourinho. 

Annonce