Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Jeg hader diving

06.10.2013 Kl. 09:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho lægger ikke skjul på, at han forbander ‘diving’ lang ind i helvede, og han håber, at der snart kommer alvorlige konsekvenser for de spillere, der praktiserer det.

‘Diving’ i fodbold har ikke været et uberørt emne i den offentlige debat, og Chelseas karismatiske træner fjerner nu også bladet for munden.

– Jeg hader ‘diving’. Mine spillere ved, at de vil komme i store problemer med mig, hvis de ‘diver’. Det er meget slemt, cementerer 50-årige Mourinho ifølge Sky Sports.

– Søgen efter et rødt kort til en anden spiller er for mig en skændsel, fortsatte han.

Chelsea-bossen lægger ydermere ikke skjul på, at der under hans ledelse er fatale konsekvenser, hvis en spiller praktiserer det i en kamp.

– Hvis jeg en dag vinder en kamp, hvor jeg føler, at jeg gjorde det, fordi en af mine spillere ikke opførte sig korrekt, ville jeg på det kraftigste kritisere ham, fastslår han.

José Mourinho forklarer dog, at han blot kommer med sit eget besyv på fænomenet, og det derfor ikke er ham, der kan tage affære.

– Det er op til myndighederne i fodbold. Jeg er ingen, – jeg giver bare min lille mening. Hvis de ikke gør noget, vil folk i næste uge gøre det igen, vurderer han.

Den dobbelte Champions League-mester fortæller dog afslutningsvis, at han ikke har droppet en spiller pga. ‘diving’, men som han påpegede ovenfor, så tager han stærk afstand fra det.

– Jeg har ikke droppet en spiller på grund af ‘diving’, men jeg har været stærkt kritisk. Jeg talte om det med Drogba og Robben, afslører han til sidst ifølge Sky Sports.

Deler du Mourinhos mening i denne sag?

 

Annonce