Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho inden Super Cup: Vi mangler europæisk erfaring

05.08.2017 Kl. 17:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United vandt Europa League, og Real Madrid tog sig af Champions League i sidste sæson, og de to mandskaber står derfor over for hinanden i Den Europæiske Super Cup.

Opgøret løber af stablen tirsdag aften, og Jose Mourinho ser på ingen måde sit eget mandskab som værende favorit. Holdet mangler europæisk erfaring, mener portugiseren.

– Vores spillere har ikke overvældende meget erfaring fra store europæiske kampe. Dette er et nyt Manchester United, en ny generation af spillere, fortæller han til UEFA.com og tilføjer:

– I sidste sæson var det Europa League, som også var vigtig for os med hensyn til at hente erfaring, men nu skal vi spille Champions League og UEFA Super Cup mod det bedste hold i Europa, så det er en fantastisk mulighed.

– Når jeg været med i UEFA Super Cuppen, har det været som vinder af Europa League. Da jeg vandt Champions League med Porto, forlod jeg Porto. Da jeg vandt Champions League med Inter, forlod jeg Inter. Jeg har aldrig været med i UEFA Super Cuppen som det stærkeste hold. Historien er den samme denne gang. Jeg skal møde Real Madrid, Champions League-vinderne, med Manchester United, men forhåbentlig kan vi gøre det.

Opgøret spilles på Phillip II Arena i Makedoniens hovedstad, Skopje.

Annonce