Mourinho: Herrera igang med en fænomenal sæson
Ander Herrera har siden José Mourinhos ankomst til Old Trafford denne sommer spillet i en langt dybere midtbane-rolle.
Den rolle synes umiddelbart at passe den spanske midtbanemand godt. Herrera har nemlig fået hele 20 optrædener ud af 25 mulige i denne sæson samt fået debut for det spanske landshold.
Selvom det var Henrikh Mkhitaryan, der med et mål og en flot præstation trak overskrifter efter søndagens sejr mod Tottenham, så vakte Ander Herreras præstation glæde hos Mourinho.
– Jeg tror det vigtigste for en spiller er manageren samt fansene. Ander har opbakning fra både manageren samt fansene. Så jeg tror ikke, at han er bekymret om, hvorvidt andre bringer ham ind i rampelyset. Han ved, at han er igang med en fænomenal sæson for os, fortæller Mourinho til MUTV.
– Det er derfor, han spiller, det er derfor, han har fået landsholdsdebut for det spanske landshold. Og ja, jeg synes vores midtbane var virkelig god søndag, alle af dem – og det glæder mig, slutter Mourinho.
Ander Herrera kan få United-kamp nummer 21 i sæsonen når De Røde Djævle onsdag besøger Crystal Palace på Selhurst Park.
Den kamp har kampstart klokken 21.00 dansk tid.