Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho har gjort alle rasende - vil træne 1. juledag

12.12.2016 Kl. 08:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alle hold træner den 25. december forud for Boxing Day-kampene, men for Manchester United er det normalt en let morgentræning på klubbens træningsanlæg, før spillerne får lov til at tage hjem og tilbringe dagen med deres familier.

Under Mourinhos forgænger, Louis van Gaal, fik spillerne og personalet fri hele den 25. december.

Ifølge The Sun vil Manchester Uniteds træningsanlæg blive lukket på 1. juledag, hvilket betyder, at Mourinho ønsker at træne på Old Trafford. Det tvinger stadionets personale til at være på arbejde.

– Alle er seriøst rasende. De har aldrig hørt noget lignende – ikke engang under Fergie, har en kilde fortalt til tabloidavisen.

– Hele personalet er vant til at ordne træningen på Carrington, men ved at have træningen på Old Trafford kræver det et helt andet niveau af organisation, og det kræver mere personale.

– En del af personalet vil endda blive nødt til at blive senere for at gøre stadionet klar til næste dags hjemmekamp. Han har effektivt aflyst julen.

Manchester United kom tilbage på sporet med en sejr over Tottenham lørdag eftermiddag takket være en scoring af Henrikh Mkhitaryan. Med de tre point er United på sjettepladsen i Premier League – hele 13 point efter Chelsea på førstepladsen.    

Annonce