Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Håber Cech bliver

19.08.2014 Kl. 06:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jose Mourinho valgte Thibaut Courtois til kampen mod Burnley mandag aften, men håber alligevel på at have klubbens mangeårige målmand Petr Cech til rådighed gennem hele sæsonen. 

Siden Courtois tilbagevenden til Chelsea har flere klubber vist interesse for Petr Cech, der med sine 32 år ligner en færdig mand hos The Blues. Chelsea har samtidig udtalt, at de ikke vil stå i vejen for et eventuelt skifte.

Manager Jose Mourinho håber imidlertid ikke, at klubben modtager nogle bud på den tjekkiske landsholdsmålmand:

– Jeg håber ikke, at Chelsea modtager nogle bud på Petr Cech. 

– Jeg ser gerne han bliver i klubben, så vi kan have to af verdens tre bedste målmænd i klubben. 

Den portugisiske manager nedtoner i samme moment valget af Thibaut Cortois til gårsdagens kamp mod Burnley, og slår fast at kampen mellem de to målmænd er meget tæt:

– Jeg bryder mig ikke om ordet "førstevalg", men i dag valgte jeg Courtois. 

– Det betyder ikke, at Cech er andetvalg i klubben, fordi kampen om pladsen er meget tæt. 

Annonce