Mourinho: Græd da Murray vandt Wimbledon
José Mourinho ved om nogen, hvordan det er at vinde titler. Gennem sin tid som manager har han vundet adskillige trofæer i diverse europæiske ligaer, pokalturneringer og ikke mindst Champions League.
Portugiseren, der er stor tennis fan, har valgt at bruge dele af sin ferie på netop tennis, hvor han blandt andet har overværet Andy Murrays forberedelser til dette års Wimbledon.
– Jeg bliver nødt til at sige, at jeg fældede nogle tårer, da Andy (Murray, red.) vandt Wimbledon (i 2013, red.), fortæller Mourinho.
– Det var helt afgjort noget, der betød mere end noget andet i hans karriere. Jeg tror ikke, han ville bytte Wimbledon-sejren for ti andre Grand Slam-sejre.
Andy Murray har ligeledes rost Mourinho til skyerne.
– Mourinho er helt sikkert en vinder. Jeg tror, han er meget loyal overfor sine spillere og han beskytter dem godt, hvis de ikke gør, som han vil have. Han giver dem ikke skylden for nederlag, fortæller Murray til BBC.
– Jeg er sikker på, at han er meget krævende bag lukkede døre, men i offentligheden er han meget støttende overfor sine spillere.