Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Godt med landskampspause

09.11.2014 Kl. 18:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den spanske landsholdsspiller har døjet med en forstrækning og andre småskader, siden han i sommers kom til Chelsea fra Atletico Madrid for £32 millioner. Det har dog ikke stoppet ham fra at have scoret 10 i ni Premier League-kampe.

Costa er blevet udeladt af den spanske landsholdstrup til de kommende to kampe mod Hviderusland og Tyskland, så han kan komme sig over sine skavanker. Det er noget, der glæder Jose Mourinho, som ser frem til at få en skadesfri angriber at se.

Når landskampspausen er forbi, kommer West Bromwich et smut forbi Stamford Bridge, og da forventer den portugisiske manager, at hans stjerneangriber er på 100 procent af sin ydeevne.

– Jeg synes, at Spanien tog en fantastisk beslutning – ikke kun for os, men også for dem. Han har nu næsten to uger til at komme ovenpå, og når de har brug for ham igen, vil de få en god Diego, siger Chelsea-træneren.

Mourinho håber samtidig også, at landskampspausen kan være med til at få Cesc Fábregas og Ramires klar igen, efter at de begge spillede med småskader i gårsdagens sejr over Liverpool.

– Jeg må give dem respekt. De spillede begge med småskader, og risikerede alt ved at spille. 

Annonce