Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Galatasaray henter mig før de henter Fellaini

30.07.2017 Kl. 20:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det tyrkiske medie Turkish Football skrev søndag eftermiddag, at Manchester United og Galatasaray har indgået en mundtlig aftale, der sender Marouane Fellaini til den tyrkiske storklub. Det afvises dog nu af Uniteds manager José Mourinho.

– Nej. Han (Fellaini) er for vigtig, siger Mourinho efter Manchester Uniteds sejr over Våleranga søndag aften og fortsætter:

– Det er lettere for Galatasaray at hente mig end Marouane. Hvis de har brug for en manager, så har de en chance her, men Marouane? Glem det! Han er for vigtig for mig, siger Mourinho, der altså endegyldigt maner rygterne i jorden.

29-årige Fellaini spillede i sidste sæson 28 Premier League-kampe for Manchester United. Heraf var 18 fra start. Her scorede han et enkelt mål.

Fellaini kom desuden på måltavlen i søndagens træningskamp i Norge. Vålerenga blev besejret med 3-0. Fellaini, Romelu Lukaku og Scott McTominay scorede målene for Mourinhos tropper.

Annonce