Mourinho frikendt efter Carneiro-kontrovers
Et utal af uroligheder har omringet Chelsea i begyndelsen af sæsonen, og specielt sagen vedrørende den forhenværende klublæge, Eva Carneiro, har fyldt meget både internt i klubben, men også i de engelske medier.
Carneiro skulle således være blevet verbalt overfuset af kontroversielle manager Jose Mourinho i forbindelse med hjemmekampen mod Swansea i august, men portugiseren er nu blevet frikendt. Det bekræfter FA til flere engelske medier.
Fodboldforbundet har således haft portugisiske sprogeksperter inde over sagen, og dette har nu endegyldigt fået Mourinho frikendt for beskyldningerne. Dermed kan han altså ikke se frem til hverken bøde eller karantæne fra FA.
Mourinho vil dermed være på sidelinien lørdag, når Southampton gæster Stamford Bridge i en vital kamp for hjemmeholdet.